Tvangsmæssig overspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED), er en spiseforstyrrelse, som ofte lever i det skjulte – ikke fordi den er sjælden, men fordi den er forbundet med skam og mange misforståelser.
Måske har du oplevet, at maden nogle gange tager over. At du spiser uden egentlig at være sulten – og bagefter føler, at du har mistet kontrollen.
Det er ikke tegn på svaghed. BED handler ikke om manglende viljestyrke, men om følelsesmæssige mønstre, som har brug for omsorg og forståelse – ikke fordømmelse.
I dette blogindlæg kan du læse mere om, hvad BED er, hvordan det adskiller sig fra følelsesmæssig overspisning – og hvordan du nænsomt kan tage de første skridt mod større frihed.
Hvordan føles det at leve med spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning - BED?
At leve med BED kan føles dybt ensomt. Ikke nødvendigvis fordi du er alene – men fordi kampen foregår i det skjulte. Mange beskriver, hvordan spisningen bliver en måde at dulme uro, skam eller tomhed på.
Når spisningen tager over, kan det føles, som om noget andet styrer. Måske spiser du hurtigt og meget – uden egentlig at være sulten. Først bagefter kommer tristheden, selvkritikken eller følelsen af svigt mod dig selv.
Den skjulte kamp, mange mennesker med BED bærer på
Måske har du forsøgt at række ud – men er blevet mødt med råd om diæter, viljestyrke og "bare at tage dig sammen".
Når omgivelserne ikke forstår, hvad der ligger bag overspisningen, kan det føles endnu mere ensomt.
Men BED handler ikke om mangel på rygrad eller disciplin. Det handler om måder at overleve og skabe ro på, som på et tidspunkt var nødvendige – og som stadig bærer en vigtig historie om, hvad du har båret på.
Når mad igen og igen bliver den måde, du finder ro midt i svære følelser, kan overspisningen langsomt udvikle sig til et mønster, der føles fastlåst.
Det er ikke et tegn på svaghed – men på behov for omsorg og forståelse.
Hvornår bliver overspisning til BED?
Overspisning opstår ofte i perioder som reaktion på stress eller uro – uden at være tegn på en spiseforstyrrelse.
Hos nogle udvikler spisningen sig dog over tid til et mønster, hvor den føles ukontrollerbar – og efterlader en tung følelse af skam eller tristhed.
BED adskiller sig ved, at overspisningen:
- Gentager sig jævnligt over længere tid
- Præges af oplevelsen af tab af kontrol
- Opleves som følelsesmæssigt belastende
Kendetegn på BED – når maden tager over
- Du spiser hurtigt og store mængder mad på kort tid
- Du spiser videre, selvom du er fysisk mæt
- Du spiser i skjul og føler skam bagefter
- Du føler tristhed, selvkritik eller magtesløshed
- Episoderne gentager sig regelmæssigt
BED handler ikke kun om maden, men om hele oplevelsen: uro, følelsen af at "være væk" og efterfølgende skam og tomhed.
At kæmpe med BED kan føles tungt, men det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det fortæller noget om, hvor meget du har båret alene.
Hvorfor udvikler man BED?
BED opstår sjældent ud af ingenting. For mange bliver spisning en strategi til at rumme indre uro, svære følelser eller belastninger, når andre måder ikke føles mulige.
Udviklingen af BED hænger ofte sammen med:
- Følelsesmæssige belastninger - som stress, sorg eller ensomhed
- Behov for lindring - hvor mad hurtigt skaber ro
- Erfaringer med restriktive diæter - der forstyrrede kroppens signaler
- Lavt selvværd, perfektionisme og selvkritik
- Traumer eller livsbegivenheder - hvor mad blev en tryghed
Når andre måder ikke har været mulige, kan spisning blive en måde at finde ro i det svære.
Hvor kommer det fra – og hvordan kan du begynde at møde det anderledes?
Mønstret med at bruge mad som trøst har ofte rødder langt tilbage. Måske har du lært, at det var lettere at tilpasse dig end at vise følelser. Måske var der ikke plads til dine behov – og maden blev din tryghed.
Bag overspisningen kan der gemme sig gamle sår, lavt selvværd eller en hård indre kritiker.
At begynde at møde følelser på nye måder kræver selvomsorg – ikke kontrol. Det starter ofte med én lille bevægelse: at stoppe op, være nysgerrig og spørge dig selv:
"Hvad mærker jeg lige nu – og hvad har jeg brug for?"
Når mad bliver en måde at håndtere følelser på
Når følelser bliver for meget at rumme, kan spisning midlertidigt skabe lindring og ro. For mange mennesker med BED handler spisningen ikke om fysisk sult, men om noget, der føles for stort indeni – uro, ensomhed, tomhed, tristhed eller en følelse af ikke at være god nok.
I øjeblikket kan maden dulme, berolige eller aflede – bare for en stund.
Spisningen fungerer som en slags følelsesmæssig bedøvelse, når det indre bliver for overvældende. Bagefter følger ofte selvkritik, tristhed og følelsen af at have fejlet.
Når omgivelserne forstærker skammen – høj vægt, krop og sociale medier
Mange med BED oplever, at omgivelsernes fokus på vægt og krop kan forstærke følelsen af skam.
Hvis din krop ikke passer ind i samfundets snævre idealer, kan du være særligt udsat for fordomme og stigmatisering – både i sundhedssystemet, i medierne og i hverdagen.
Disse oplevelser kan gøre det endnu sværere at føle sig tryg i sin krop – og kan forstærke mønstre med overspisning som en måde at finde lindring.
Ud over de indre følelser kan omgivelserne altså gøre det endnu sværere. Mange oplever, at sociale medier, kropsidealer og vægtfokus øger presset og følelsen af ikke at være god nok.
Sociale medier kan forstærke oplevelsen med uopnåelige idealer, "før og efter"-billeder og vægttabsstrategier, der skaber pres og utilstrækkelighedsfølelse.
Hvis du mærker, at sociale medier påvirker dit forhold til dig selv, kan det hjælpe at:
- Lægge mærke til, hvordan du har det før og efter at scrolle
- Følge profiler, der fremmer kropspositivitet og mangfoldighed
- Huske, at billeder sjældent viser hele virkeligheden
At opdage, hvordan omgivelserne påvirker din selvopfattelse, kan være første skridt mod et sundere forhold til din krop og din spisning.
Skam og isolation – når overspisningen bliver hemmelig
Skam er en tung følgesvend for mange med BED – og en af de største barrierer for at søge hjælp.
Mange føler, at de burde kunne styre deres spisning, og derfor bliver overspisningen noget, de skjuler for andre. Dette kan skabe en oplevelse af at være alene – selv når man er omgivet af mennesker.
Overspisningen lindrer kortvarigt, men skaber samtidig afstand til andre. For mange bliver oplevelsen af at skulle skjule sig en mur mellem dem og relationer, der ellers betyder noget.
Skammen får mange til at trække sig fra sociale sammenhænge, hvilket igen kan øge trangen til at dulme følelser med mad.
At sætte ord på det, du oplever – også bare over for dig selv – kan være begyndelsen på noget nyt.
Når kontrollen overtager – og forbindelsen til kroppen forsvinder
Mange med BED kæmper med en indre konflikt mellem ønsket om kontrol og behovet for trøst. Mange beskriver en konstant indre stemme, der fortæller, hvordan de burde spise, se ud og være.
Det kan føles som om, du hele tiden skal præstere – også i forhold til maden. Hvis du “falder i”, opleves det som et nederlag.
Typisk opstår en cyklus:
- Stramme regler om mad, motion eller vægt
- Et sammenbrud, hvor spisningen tager over
- Skyld og skam
- Endnu strammere regler i forsøget på at genvinde kontrol
Mange oplever, at det føles som om, der kun er to muligheder: fuld kontrol eller ingen kontrol.
Men kontrollen skaber ofte endnu større afstand til kroppens egne signaler: sult, mæthed, behov for hvile eller nærhed.
Heling starter ikke med flere regler – men med at genopbygge kontakt, selvomsorg og tillid.
Når heling starter med kontakt – ikke kontrol
Vejen ud af BED handler ikke om at få mere styr på dig selv, men om at skabe en blidere kontakt til din krop og dine følelser.
Når spisning bliver en strategi for at håndtere svære følelser, kan trangen til kontrol vokse. Men heling opstår ikke gennem strengere regler – den opstår, når du begynder at møde dig selv med forståelse frem for krav.
I det næste afsnit kan du læse om, hvordan du kan tage de første skridt mod at møde følelser uden overspisning.
Hvordan du kan håndtere svære følelser uden overspisninger
Når du lever med BED, er spisningen ofte tæt forbundet med følelsesmæssig smerte, uro eller skam.
Det handler ikke om manglende viljestyrke, men om de mestringsstrategier, som ofte knytter sig til BED og rækker langt tilbage.
At lære at møde følelser på en ny måde tager tid og kræver en nænsom tilgang, hvor du tillader dig selv at bevæge dig fremad i dit eget tempo.
1. Anerkend, at spisningen har haft en mening
Måske har maden været en måde at finde trøst, lindring eller overlevelse på i noget, der var for svært at rumme alene. Det gør dig ikke forkert – det fortæller en historie om, hvor meget du har forsøgt.
2. Øv dig i at mærke, hvad du føler – uden at handle med det samme
Når trangen til at spise opstår, kan du stoppe op og spørge dig selv:
"Hvad mærker jeg lige nu? Hvad har jeg brug for?"
Ikke for at få det til at gå væk – men for langsomt at lære at være med det, uden at dulme det med mad.
3. Selvaccept som en ny måde at møde dig selv på
Selvkritik kan fastholde mønstre og gøre det sværere at mærke, hvad du egentlig har brug for.
Selvaccept handler ikke om at "give op", men om at turde være med dig selv – også når det er svært.
Når du begynder at møde dig selv med forståelse, åbner du for små forandringer og opdager, at du ikke behøver at kontrollere eller skjule noget for at være værd at holde af.
Selvaccept er ikke et mål, men en bevægelse mod et liv med mindre kamp og mere ro.
4. Søg støtte, når det føles overvældende
BED er ikke noget, du skal klare alene. At få støtte til at håndtere følelser uden at dulme med mad kan være en vigtig del af helingsprocessen.
Behandling af BED – vejen til støtte og forandring
Det kan være svært at række ud efter hjælp, når skam og selvkritik fylder. Men støtte til BED handler ikke om at få en kur eller skulle "tage sig sammen" – det handler om at få hjælp til at forstå og ændre de mønstre, der holder dig fast.
Det kan være en hjælp at søge støtte, hvis du oplever:
- At overspisningen fylder så meget, at det påvirker din hverdag, din energi eller dine relationer.
- At du ofte føler dig magtesløs, trist eller skamfuld efter overspisningsepisoder.
- At du længes efter andre måder at være med svære følelser på – uden at vende tilbage til maden som eneste løsning.
- At din krop føles som en kampplads fremfor et hjem.
Vejen ud af BED starter ofte med at lytte til det stille håb om, at noget kan være anderledes.
Terapi som en vej til at møde dine følelser med omsorg
Terapien ved BED handler ikke om kostplaner eller regler – men om at finde tilbage til dig selv.
For mange, der lever med BED, kan kroppen føles som et fremmed sted. Det kan være svært at mærke egne behov, når man i lang tid har været i kamp med sig selv.
I et trygt terapeutisk rum kan du:
- Mærke dine følelser og forstå, hvad de forsøger at fortælle.
- Reagere med omsorg i stedet for kritik.
- Øve dig i at regulere uro uden at dulme med mad.
- Slippe behovet for kontrol – og styrke en blødere, mere tillidsfuld forbindelse til dig selv.
Forandring sker ikke fra den ene dag til den anden. Men skridt for skridt kan du begynde at slippe gamle mønstre og finde hjem i dig selv – uden at skulle kæmpe mod din krop eller dine følelser.
Afslutning – du er ikke alene
At leve med BED kan være en ensom oplevelse, fordi smerten ofte bæres i det skjulte.
Uanset hvor længe det har fyldt, er det muligt at skabe et friere og mere nænsomt forhold til mad, krop og følelser.
Hvis du ønsker en dybere forståelse af følelsesmæssig overspisning, kan blogindlægget: Overspisning – når følelser styrer maden måske være en støtte.
Du kan også læse mere om andre sider af spiseforstyrrelser her:
Gratis forsamtale – et trygt sted at starte
Hvis du genkender dig selv i noget af det du har læst, er du velkommen til at tage kontakt. Jeg tilbyder en gratis forsamtale på 20 minutter, hvor vi kan snakke om, hvad du oplever, og du kan finde ud af, om jeg er den rette til at støtte dig.
Du fortjener frihed og ro. Og du behøver ikke klare det alene ❤️