ring til mig på : +45 3132 3038
Føler du, at mad styrer dit liv?
Jeg hjælper dig med at slippe fri af de mønstre, der fylder – og finde ro med maden og dig selv.
Når tanker om mad og krop fylder for meget
Kæmper du med, at tanker om mad, vægt eller krop tager mere plads i dit liv, end du ønsker?
Måske overspiser du, kæmper med kontrol – eller oplever, at maden styrer dig mere, end du styrer den. Du behøver ikke blive ved med at have det sådan. Du kan få det bedre – og jeg vil gerne støtte dig på vejen.
Jeg tilbyder en gratis forsamtale på 20 minutter, hvor du kan dele dine tanker og mærke, om det føles trygt at starte her.
Hvorfor kan mad komme til at fylde så meget?
Mad er sjældent bare mad. Ofte hænger det sammen med følelser, relationer og måder at håndtere livet på. Nogle af de temaer, jeg ofte møder, er:
- Selvkritik og følelsen af at være forkert
- Overansvar og behov for kontrol
- Ensomhed og længslen efter dyb kontakt
- Stress og overstimulering
- Særlig sensitivitet
- ADHD
Måske genkender du dig selv i noget af dette. Måske er det noget helt andet. Det vigtigste er, hvordan det opleves for dig.
Hvis du vil læse mere om, hvordan mønstre omkring mad kan opstå – og hvordan du kan begynde at forstå og arbejde med dem – kan du læse mere på siden: Når maden bliver en kamp.
Hvordan jeg kan støtte dig
Jeg har selv oplevet, hvordan mad kan blive både en trøst og en byrde – og hvor svært det kan føles at bryde mønstrene på egen hånd.
Det kan gøre en stor forskel at have støtte undervejs.
I terapien arbejder vi nænsomt med at:
- Forstå, hvorfor tanker om mad og krop fylder så meget
- Lære at lytte til dine følelser og behov
- Skabe nye måder at finde ro, tryghed og frihed på
Det handler ikke om viljestyrke eller om at spise “rigtigt”. Det handler om at finde tilbage til dig selv – og skabe plads til det, der giver energi, overskud og glæde.
Her er plads til dig, som du er – og du kan begynde at tage små skridt mod et liv, hvor maden ikke længere styrer dig.