Mange oplever perioder, hvor mad bliver en trøst, en pause eller et frirum fra følelser.
Overspisning handler sjældent kun om mad. Ofte bliver det en måde at finde ro eller dulme følelsesmæssig uro på. Det kan give et kortvarigt frirum i en travl eller følelsesmæssigt overvældende hverdag.
I dette blogindlæg skriver jeg om overspisning som en følelsesmæssig strategi: hvorfor det kan opstå, hvordan det påvirker forholdet til mad og krop – og hvordan du nænsomt kan begynde at løsne mønstre, der holder dig fast.
Oplever du i stedet gentagne, ukontrollerede overspisninger med stærk skam og kontroltab, kan det være tegn på spiseforstyrrelsen BED.
Hvad er overspisning?
Overspisning viser sig forskelligt fra person til person. For nogle sker det i perioder – måske i forbindelse med stress, følelsesmæssig uro eller som en måde at finde ro på i en travl hverdag.
Mad kan føles som en midlertidig lindring for svære følelser – men bagefter kan der opstå skam, uro eller selvbebrejdelse.
Overspisning handler sjældent kun om fysisk sult. Det kan være en følelsesmæssig strategi, hvor mad bruges til at dulme, regulere eller flygte fra indre tilstande.
Når det bliver en tilbagevendende reaktion på følelsesmæssig belastning, kan det føles som et fastlåst mønster, hvor det er svært at finde andre måder at få ro på.
Tegn på overspisning kan være:
- At spise store mængder mad på kort tid
- At spise uden fysisk sulten
- At føle sig drevet af trangen, men stadig have en vis bevidsthed
- At spise i skjul af skam eller uro
- At opleve skam, skyld eller tristhed efter spisningen
Overspisning kan give en oplevelse af at være fanget i et mønster, man ikke helt forstår – men det er muligt at begynde at løsne det med nænsomhed og opmærksomhed.
Hvornår bliver overspisning til Binge Eating Disorder (BED)?
I nogle tilfælde kan overspisning over tid komme til at fylde mere og påvirke både følelsesliv, selvbillede og hverdag i højere grad.
Oplevelser med tilbagevendende episoder, hvor kontrollen føles væk – og hvor efterreaktionen præges af stærk skam, selvbebrejdelse og magtesløshed – kan være tegn på, at overspisningen har udviklet sig til en mere fastlåst problematik, som kaldes BED.
Nederst i dette blogindlæg finder du et link til en uddybende tekst om BED.
Hvorfor opstår overspisning?
Når vi overspiser, handler det sjældent om mad alene.
Mad kan blive en måde at håndtere følelser på, især når livet føles tungt, kaotisk eller overvældende.
Bag overspisning ligger der ofte følelser og mønstre, som fortjener at blive mødt med forståelse – ikke skyld.
Her får du et indblik i nogle af de skjulte årsager, der kan ligge bag overspisning.
De skjulte årsager til overspisning – hvorfor det ikke kun handler om mad
Overspisning handler sjældent om manglende viljestyrke.
Ofte opstår det som en naturlig måde at håndtere følelser som stress, usikkerhed eller følelsesmæssig uro på.
Når livet føles overvældende, kan mad skabe ro eller dulme indre spændinger.
Nogle almindelige situationer, der kan udløse overspisning, kan være:
- Perioder med lavt selvværd eller tvivl – hvor mad bruges som en kilde til trøst eller tilfredshed.
- Stress og følelsesmæssige belastninger – hvor mad kan skabe en midlertidig følelse af lettelse eller kontrol.
- Behov for struktur i kaotiske perioder – hvor mad bliver en måde at skabe orden på indeni.
- Ønske om at undgå svære følelser – hvor spisning fungerer som en pause fra sorg, skuffelse eller frygt.
Disse reaktioner er naturlige. De er ikke nødvendigvis tegn på en spiseforstyrrelse – men hvis de bliver meget hyppige eller begynder at fylde i hverdagen, kan de over tid fastholde mønstre, som hos nogle udvikler sig til en mere fastlåst problematik som BED.
Kroppens signaler – sult og mæthed bliver utydelige
Når du kæmper med overspisning, kan forbindelsen til kroppens naturlige signaler blive sløret.
Måske spiser du, selvom du ikke er fysisk sulten – ikke fordi du “bare ikke kan styre dig”, men fordi spisningen er blevet en måde at håndtere følelser på.
Uro, stress, ensomhed eller tomhed kan føles som en slags sult, der kalder på mad – også selvom kroppen egentlig ikke beder om det.
Følelsesmæssig sult kan forstyrre kroppens naturlige rytme
Når følelsesmæssig spisning gentager sig over tid, kan det blive sværere at mærke, hvornår kroppen faktisk har brug for mad – og hvornår der måske er brug for noget helt andet.
Det kan føre til, at:
- Appetitten føles forstyrret – du føler dig enten konstant sulten eller overspiser uden at mærke mæthed.
- Du mister fornemmelsen af, hvad kroppen egentlig har brug for.
- Kroppen forsøger at kompensere i stedet for at regulere i ro.
Hvis overspisning fylder over tid, kan det forstyrre kroppens evne til at regulere appetit og mæthed.
At genopbygge en tryg forbindelse til kroppen handler ikke om at følge regler – men om at lytte, mærke og være nysgerrig uden at dømme.
Når forbindelsen til kroppens signaler bliver utydelig, kan det også påvirke, hvordan vi forholder os til mad i det hele taget.
Mange oplever, at strenge madregler forstærker overspisning og skaber en cyklus, der er svær at bryde.
Når kontrol bliver en del af problemet
Når forbindelsen til kroppens naturlige signaler bliver svagere, forsøger mange at genvinde kontrollen gennem stramme madregler, kalorietælling eller slankekure.
Selvom det kan føles trygt i øjeblikket, skaber de strenge regler ofte en intens trang til netop det, der er forbudt.
Det kan sætte gang i en cirkel, hvor ønsket om kontrol fører til flere overspisninger og større skyldfølelse.
Herunder kan du se, hvordan denne cyklus kan udvikle sig – og hvorfor det kan være så svært at bryde den.
Store mængder mad og kompenserende adfærd – hvordan de hænger sammen
Måske har du bemærket, hvordan strenge mad-regler eller diæter kan udløse gentagne episoder med ukontrolleret spisning.
Restriktioner kan skabe intens trang til bestemte fødevarer og føre til overspisning. Mange har prøvet utallige slankekure, men oplever, at reglerne ofte forstærker trangen til at spise – og kan føre til en følelse af at miste kontrollen.
Når overspisning bliver en gentagen reaktion på følelser, kan der opstå en cyklus, hvor du forsøger at kompensere for spisningen gennem strenge kostregler eller perioder med faste.
Disse handlinger kan give midlertidig lettelse, men de skaber ofte mere stress, skam og frustration på sigt.
Denne enten-eller tilgang – enten at spise meget restriktivt eller overspise – kan fastholde et mønster, som gør det svært at finde ro i forhold til mad.
Sådan kan cyklussen mellem restriktion og overspisning se ud
Mange oplever, at de kommer ind i en cyklus, hvor de veksler mellem perioder med stramme regler og perioder med ukontrolleret spisning.
At bryde denne cyklus handler ikke om endnu en streng kur – men om at arbejde på at skabe et mere fleksibelt, omsorgsfuldt forhold til mad og følelser.
Sådan kan cyklussen se ud:
- Strenge madregler: Du sætter restriktioner for, hvad du må spise, og forsøger at kontrollere dit indtag.
- Intens trang: Restriktionerne øger trangen til de fødevarer, du forbyder dig selv.
- Ukontrolleret spisning: Du giver efter for trangen og overspiser, hvilket fører til en følelse af tab af kontrol.
- Skam og selvkritik: Efter overspisningen føler du skam og skyld.
- Kompenserende adfærd: Du forsøger måske at "rette op" med faste eller ekstra motion.
- Forstærket cyklus: Stress og frustration gør det sværere at bryde mønstret.
Når du begynder at forstå og håndtere de følelser, der ligger bag spisningen, åbner du for muligheden for at skabe et friere og mere fredeligt forhold til mad.
Hvordan du kan håndtere svære følelser uden overspisninger
Når spisning bliver en måde at finde ro midt i det svære, handler det sjældent om manglende viden eller viljestyrke.
Det kan være en strategi, der på et tidspunkt hjalp med at skabe en pause, når følelserne blev for overvældende.
Måske oplever du også, at du kan miste kontrollen, når følelser presser sig på – og bagefter sidde tilbage med uro eller tristhed.
At begynde at skabe nye måder at møde dig selv på kræver ikke flere regler, men små, nænsomme skridt mod at komme tættere på dig selv og møde dine behov med forståelse.
1. Læg mærke til, hvad der udløser spisetrangen
Er det bestemte situationer, følelser eller tanker, der skaber trangen? At være nysgerrig uden selvkritik kan åbne for nye muligheder.
2. Find alternative måder at berolige dig selv på
Hvad kunne ellers give ro eller trøst? Måske en gåtur, musik, et varmt bad eller at række ud til nogen?
3. Øv dig i at lytte til kroppens signaler
Sult og mæthed kan blive tydeligere, når vi begynder at være venlige over for kroppen – i stedet for at forsøge at kontrollere den.
4. Mød dig selv med tålmodighed
Gamle mønstre ændrer sig ikke på en dag. Hver gang du stopper op og er nærværende, tager du et vigtigt skridt – også selvom du stadig overspiser nogle gange.
5. Husk, at følelser kommer og går
Selv stærke følelser er ikke farlige i sig selv – og de varer sjældent ved for evigt. Når du tillader dig at være med en følelse uden at handle impulsivt på den, kan du opdage, at den ændrer sig over tid.
Hvornår kan det være en hjælp at søge støtte?
Overspisning kan være en naturlig reaktion på følelsesmæssige belastninger – og mange oplever, at mønstrene løsner sig igen, når livet falder mere til ro.
Men nogle gange bliver overspisningen ved med at fylde, selvom ønsket om forandring er der.
Det kan være en hjælp at søge støtte, hvis du oplever:
- At overspisningen fylder så meget, at det påvirker din hverdag, dine tanker eller din energi.
- At følelsen af kontroltab omkring mad og følelser bliver stærk.
- At du savner nye måder at møde dig selv med mere ro og omsorg.
Hvis du genkender noget af det, kan du nedenfor læse om, hvordan du kan tage de første skridt mod et friere forhold til mad og dig selv.
Afslutning og næste skridt
Uanset hvor længe du har kæmpet, er det muligt at skabe et sundere og mere balanceret forhold til mad og dig selv. Du behøver ikke have alle svar – det vigtigste er at lytte til dig selv og tage små skridt mod det, du længes efter.
Hvis du genkender dig selv i et mønster med gentagne, ukontrollerede episoder med mad og følelsen af skam og magtesløshed bagefter, kan det være tegn på spiseforstyrrelsen BED.
I mit blogindlæg - Binge Eating Disorder (BED) – Når overspisning bliver en spiseforstyrrelse - kan du læse mere om, hvordan det opleves – og hvordan du kan få støtte.
Du kan også læse mere her, hvis du ønsker at læse mere om de forskellige andre spiseforstyrrelser:
Gratis forsamtale – et trygt sted at starte
Har du lyst til støtte i at tage de første skridt?
Hvis du genkender dig selv i noget af det, du har læst, og ønsker støtte til at bryde fri fra overspising, tilbyder jeg en gratis forsamtale på 20 minutter. Her kan vi snakke om hvad du oplever, og du kan få en fornemmelse af, om jeg er den rette til at hjælpe dig videre.
Du fortjener støtte og frihed ❤️