Overansvar og behovet for kontrol

Det kan være udmattende at føle, at det hele hviler på dig. At være den, der tager hensyn, forudser, organiserer – ofte uden selv at blive passet på.

Måske tænker du ikke engang så meget over det. Det er bare blevet en del af, hvem du er. Den, der tager over. Den, der bærer.

For mange begynder det tidligt: Du har måske lært, at du måtte være den stærke – fordi der ikke var nogen, der tog ansvaret for dig. Og over tid er det blevet et indre beredskab, der sjældent slukker. En konstant opmærksomhed på alt og alle – som gør det svært at mærke, hvad du selv har brug for.

Når du kommer sidst i rækken – også for dig selv

Når du hele tiden forsøger at tage hensyn, være på forkant og sikre, at andre har det godt, kan det være svært at finde plads til dig selv.

Måske opdager du, at du altid sørger for, at alle har det, de skal bruge – men glemmer selv at spise. Eller at du lytter opmærksomt til andres behov, mens dine egne bliver skubbet længere og længere væk.

Du har måske lært at holde sammen – også når du selv er ved at knække. At fortsætte, selv når det bliver for meget.

Over tid kan maden blive det eneste sted, hvor presset får en udvej. Måske ved at tage kontrollen – med regler, planer og perfektion. Eller ved at give slip – bare et øjeblik.

Bag kontrollen ligger en længsel

For mange gemmer der sig en længsel bag ansvaret og behovet for kontrol. En længsel efter at slippe. Hvile. Blive båret – bare lidt.

Men at give slip kan føles farligt. Måske har du lært, at det kun er trygt, når du har styr på det hele. At det er nemmere at tage ansvaret, end at håbe på, at nogen andre gør det.

Det er ikke noget, du har valgt. Det er noget, du har lært – for at kunne føle dig tryg. Men over tid gør det, det svært at mærke dig selv. Hvad du føler. Hvad du længes efter. Hvad der er dit – og hvad du bærer for andres skyld.

Vejen tilbage til dig

Det handler ikke om bare at “give slip”. For kontrollen har måske været din måde at holde sammen på.

I terapien forsøger vi ikke at fjerne noget med det samme. Vi undersøger, hvad kontrollen har været en løsning på – og hvordan du lidt efter lidt kan finde nye måder at støtte dig selv på.

Måske begynder du at mærke, at…

• Du godt må være den, der også bliver støttet
• Du ikke behøver bære det hele alene
• Dine grænser og behov har betydning
• Det er muligt at tage ansvar – uden at miste dig selv

Når kontrollen ikke længere mødes med modstand, men med forståelse, begynder den ofte at løsne sit greb. Og langsomt bliver der mere plads til dig – som du er, ikke kun som du klarer dig.

Det første skridt behøver ikke være stort. Det kan være en stille beslutning: At du ikke vil blive ved med at bære det hele alene.