Selvkritik og følelsen af at være forkert

Det kan være tungt at leve med en indre stemme, der hele tiden kommenterer på, hvem du er, og hvad du gør. En stemme, der sjældent er tilfreds – og som måske ofte fortæller dig, at du burde tage dig sammen, være anderledes eller gøre det bedre.

Mange, jeg møder i terapien, bærer på en grundfølelse af at være forkert – også selvom de udadtil klarer sig fint. Det kan være svært at sætte ord på, men det sætter sig – i relationer, i kroppen, i maden og i, hvordan du er i verden.

Nogle fortæller, at de tidligt har lært at holde sig selv tilbage. At tilpasse sig. Være nemme. Klare sig selv. Over tid bliver det til en vane – et indre pres, der forsøger at sikre, at de ikke fylder for meget, fejler eller bliver afvist.

Når selvkritikken sætter sig i kroppen og i maden

Måske kender du til følelsen af utilstrækkelighed – selv når andre anerkender dig. Du gemmer dine behov væk, holder dine reaktioner tilbage og forsøger hele tiden at være den, der ikke fylder for meget. Du holder dig selv i kort snor, også gennem maden – med regler, kontrol og krav, som bliver en måde at forsøge at gøre det rigtige på.

For mange bliver maden en del af den måde, de forsøger at holde sammen på. Du prøver måske at spise “rigtigt”, følge dine egne regler og planer – men ender med at bryde dem og bebrejder dig selv bagefter. Eller du overspiser, når presset bliver for stort – og bagefter vokser skammen, som om det bekræfter, at du ikke har styr på dig selv.

Mad bliver både en måde at dæmpe selvkritikken – og et redskab til at rette den mod dig selv.

Når kroppen også bliver en skydeskive

For nogle hænger selvkritikken tæt sammen med kropsskam. En oplevelse af, at kroppen er for meget, forkert eller skal fikses, før du kan finde ro med dig selv.

Ofte stammer det fra tidlige erfaringer, hvor du ikke blev mødt med den tryghed eller accept, du havde brug for. Du lærte måske, at det var sikrest at gemme dig selv lidt væk – også fysisk.

Perfektionisme som strategi

Måske har du lært at være dygtig. Ordentlig. Kontrolleret.

Du har måske gjort alt det rigtige. Fulgt reglerne, stræbt efter at være omhyggelig og god. Men det føles stadig, som om du er et skridt bagud. Og uanset hvad du præsterer, når du aldrig helt i mål.

I stedet for ro skaber det mere pres, mere uro – også omkring mad, krop og præstation. Du tænker måske: “Hvis bare jeg kunne tage mig lidt mere sammen – så ville det hele falde på plads.” Men det gør det sjældent. For det handler sjældent kun om viljestyrke – men om det, der ligger nedenunder.

Når vi begynder at undersøge det sammen

Mange ønsker bare, at den kritiske stemme skal forsvinde, for den fylder – og skaber afstand til dig selv.

Men stemmen forsvinder sjældent bare ved at blive skubbet væk. I stedet undersøger vi sammen, hvor den kommer fra – og hvad den har forsøgt at beskytte dig imod.

Måske begynder du stille og roligt at se, at...

• Du ikke er forkert
• Dine behov har værdi og må gerne fylde
• Du ikke behøver at gøre alting rigtigt for at være god nok
• Du må godt møde dig selv med mildhed – i stedet for krav og kritik

Når stemmen ikke længere mødes med modstand, men med forståelse, begynder den ofte at miste sin kraft. Og langsomt vokser der en ny måde at være med dig selv på – med mere ro, varme og plads til det, du er.

Du behøver ikke vide præcis, hvordan forandring ser ud. Det er nok at mærke, at du længes – og at du ikke skal finde vej alene.

Hvis du længes efter mere ro og mindre selvkritik, er du meget velkommen til en gratis forsamtale. Her er der plads til at komme, præcis som du er – uden krav om at have styr på det hele.