Stress og overbelastning

Det kan være, du er kommet til et punkt, hvor alting føles som for meget. Du fungerer stadig – men det kræver mere og mere af dig.

Du mærker uro i kroppen, spændinger, træthed, tankemylder. Du bliver lettere irriteret, har svært ved at falde i søvn – og svært ved at finde ro, selv når du prøver.

Måske har du lært, at du skal kunne klare det hele. Og længe har det måske virket. Men lidt efter lidt begynder kroppen at sige fra – og det, der før var muligt at presse igennem, koster nu mere, end det giver.

For mange sniger overbelastningen sig ind. Du tager lidt mere ansvar. Går lidt hurtigere. Springer pauserne over. Og til sidst glider din egen grænse i baggrunden.

Måske genkender du:

• At stå op og tage dig sammen, selvom du egentlig er helt færdig
• At multitaske dig gennem hverdagen – uden rigtig at være til stede i noget af det
• At sige ja, selvom du har lyst til at sige nej
• At være “på” for andre – mens du mister forbindelsen til dig selv

Når maden bliver et sted at søge hen

For mange bliver maden en måde at regulere presset på. Ikke fordi du vælger det bevidst – men fordi det giver en kortvarig lindring.

Måske åbner du køleskabet igen og igen – ikke fordi du er sulten, men fordi du har brug for et øjebliks pause. Eller du spiser sent om aftenen, når børnene er lagt i seng, og det endelig er stille – som en slags belønning for at være kommet igennem dagen.

Eller du sætter dig ind i bilen efter arbejde og køber noget hurtigt med på vejen – ikke fordi du nyder det, men fordi du er for træt til at mærke, hvad du egentlig har brug for.

Mad bliver et sted, hvor du ikke skal præstere. Et holdepunkt, når alting andet flyder. Det handler ikke om viljestyrke. Det handler om, at kroppen har fundet en nødbremse – i en hverdag, hvor der ikke længere er plads til at mærke efter.

Når kroppen ikke længere kan følge med

Når du har levet længe med pres, kan kroppen begynde at lukke ned for nuancerne. Sult og mæthed bliver uklare signaler. Følelser og behov glider sammen – og det hele føles bare som for meget.

Måske har du vænnet dig til at fortsætte, også når du er helt drænet. Og selv når tempoet udenom falder, kan kroppen stadig være i beredskab – som om den ikke helt har opdaget, at det er okay at slippe.

Mad kan blive en støtte. Eller en flugt. Noget, der hjælper dig igennem – eller som giver et kort pusterum, når du ikke orker mere.

Når du begynder at lytte indefra

Terapien handler ikke om planer eller teknikker, du skal følge. Den handler om at lytte – til dig og det, du har båret. Vi undersøger, hvordan maden har hjulpet dig med at holde sammen, når presset blev for stort. Hvordan dine egne behov måske blev skubbet til side for at kunne klare dig. Og hvordan du langsomt kan begynde at tage dem alvorligt igen.

Skridt for skridt kan du genopbygge forbindelsen til din krop. Mærke hvad du har brug for – ikke kun når alt bliver for meget - men også i det små undervejs. Når kroppen får lov at være med – ikke kun fungere – falder maden ofte mere naturligt på plads.