Særlig sensitivitet og spiseforstyrrelser

Måske mærker du verden lidt mere intenst end andre. Ikke kun dine egne følelser – men også stemninger i rummet, små skift i tonefald, blikke der viger, pauser der trækker ud. Du opfanger det, andre overser – også det, der aldrig bliver sagt højt.

Og netop fordi du registrerer så meget, kan det være svært at sortere. Det hele kommer ind – og før du når at lægge det ene fra dig, er noget nyt allerede begyndt at fylde.

Det kan være svært at skærme sig, når sanserne står åbne det meste af tiden. Selv små ting – en travl bustur, en skæv stemning, en mail uden smiley, en venlig men uopmærksom kommentar – kan sætte spor og gøre dagen tungere, end den måske ser ud for andre.

Måske bliver du hurtigere overstimuleret, mærker trætheden i kroppen, selvom dagen har været stille. Og måske er det blevet en vane at bide det i dig. At tage hensyn og justere dig ind – uden først at mærke, hvad du egentlig selv har brug for.

Når maden bliver et værn mod alt det, du mærker

For mange, der er særligt sensitive, bliver maden en måde at dæmpe alt det, der ellers kan føles for voldsomt. Ikke kun følelser – men også lyde, stemninger og indtryk, der hober sig op i løbet af dagen.

Måske spiser du for at lægge låg på noget, du ikke kan få ro fra. Når lydniveauet har været højt, når stemningerne har været spændte, når du ikke har haft et øjeblik uden krav. Så bliver maden et slags skjold.

Et øjeblik ved køkkenbordet, hvor du ikke skal tage stilling. Hvor du får lov at trække dig lidt tilbage, og kroppen kan finde ro – ikke fordi du har brug for mad, men fordi du har brug for en pause.

Eller måske forsøger du at holde fast i faste rammer for, hvad du må spise – fordi reglerne giver dig noget genkendeligt at navigere efter, når alt andet føles flydende og overstimulerende.

Du har måske prøvet at:

• Du bruger mad til at dæmpe overstimulering – og få lidt fred
• Du mister forbindelsen til dine egne behov, når du hele tiden mærker andres
• Du har svært ved at sige fra – og maden bliver et sted, hvor du kan “fylde”, uden at tage plads
• Du skammer dig over, hvor voldsomt noget påvirker dig – og forsøger at regulere det med mad
• Du længes efter noget, der føles stabilt – og maden bliver det, der giver dig rytme

Det er ikke dig, der er for meget

Måske har du fået at vide, at du er for følsom. Overreagerende. At du skal tage dig sammen. Og måske har du med tiden selv begyndt at tro på det – og forsøgt at dæmpe eller skjule det, du mærker.

Men at være sensitiv er ikke noget forkert. Det er en måde at være i verden på, hvor dine sanser og fornemmelser er mere åbne – og derfor har du brug for lidt mere plads og støtte omkring dig. Hvis du ikke har fået den støtte, giver det mening, at du har fundet andre måder at skabe ro eller regulering på. For nogle bliver maden sådan et sted. En måde at passe på dig selv, når det hele bliver for meget.

Selv små, men gentagne oplevelser af at blive overset, misforstået eller affejet kan sætte sig dybt i et sensitivt nervesystem. Det behøver ikke være store traumer – bare erfaringer, hvor du ikke fik lov at være, som du er.

Når det følsomme må få plads

I terapien handler det ikke om at dæmpe din sensitivitet. Det handler om at forstå, hvordan den har præget dit liv – og hvordan maden er blevet en måde at støtte dig selv på.

Vi undersøger, hvad der sker i dig, når du bliver overstimuleret, presset eller følelsesmæssigt fyldt. Hvordan du kan begynde at tage dine reaktioner alvorligt – ikke med skam eller kontrol, men med nænsomhed.

Du kan begynde at være med det, du mærker – og finde måder at støtte dig selv på, når verden bliver for meget. Når det følsomme i dig ikke længere skal dæmpes – men i stedet rummes – kan det langsomt blive en styrke.